Craps

Hvad er craps?

Craps er et yderst livligt spil, som man kender fra amerikanske casinoer og gangsterfilm. Det er et socialt spil, hvor man står samlet omkring et bord og skiftes til at kaste to terninger. For mange er craps, det casinospil der er allermest action-præget, eftersom der en fysisk aktivitet involveret og eftersom det i en eller anden udstrækning er terningkasteren der afgør, hvordan indsatserne returneres. Den der kaster terningerne er ikke nødvendigvis imod de andre omkring bordet, man kan sagtens have spillet på det samme, og dermed vinde ”sammen.” Taberen bliver i så fald banken, eller casinoet om man vil. I de tilfælde hvor man selv taber, kan man også nemt risikere at tabe sammen med de andre omkring bordet, hvilket omvendt poker gør, at man i craps kan opnå en fællesskabsfølelse med de øvrige medvirkende. Desuden er der ikke brug for noget maskeradespil, som man ser det i poker, fordi ingen har noget at holde hemmeligt for de andre, det handler alt sammen om, hvordan terningerne lander og hvor meget øjnene viser. Desværre skal man udenbys for at få lov at spille craps som dansker, fordi den danske spillelovgivning ikke tillader terningspil. Imidlertid lokker mange online casinoer med craps spil. Det skal man ikke lade sig narre af, for den eneste grund til at casinoerne skriver noget om craps er, at de vil forsøge at lokke en indenfor i deres casino, hvor de håber man vil falde for nogle af de øvrige spil de tilbyder. Mere om dette længere nede i artiklen. Craps er spillet for de følelsesladede, dem der godt kan lide at det går op og ned og ikke har noget imod at udtrykke dette. Desuden er det både visuelt stimulerende samt auditivt stimulerende, idet et terningkast, i modsætning til kort for eksempel, altid afgiver lyd.

craps

Kendt fra amerikanske film

Come on, lucky seven! Daddy’s gonna buy himself a new pair of shoes! Vi kender craps spillet fra amerikanske gangsterfilm, der typisk foregår i den tidlige halvdel af det 20. århundrede, i forbudstiden hvor alkohol og gambling var forbudt. Derfor foregik det i skumle baggårde, i gyder eller caféernes baglokaler, hvor gangsterne nød deres cigarer, deres bootlegger-cognac og et spil craps. Har man set Robert De Niros film “A Bronx Tale” vil man lægge mærke til craps spillets centrale rolle i filmen. Hovedpersonen Calogero – der for det meste kaldes “C” – bliver taget under gangsterbossen Sonnys vinge og får lov at rende små ærrinder for ham og med tiden også lov til at kaste terningerne når Sonny og gangsterslænget skal spille craps. Calogeros evne (eller nok snarere hans held) til at ramme de rigtige udfald gør ham utroligt populær blandt gangsterne og bringer ham helt tæt på Sonny der ender med at betragte ham som sin søn. Dette skaber i sidste ende filmens store konflikt, der foregår mellem Sonny og Calogeros far, spillet af De Niro selv, fordi faren ikke vil at hans søn skal gå gangstervejen men ønsker for ham at han skal blive en lovlydig borger, der arbejder sig op fra bunden og på den måde udlever den amerikanske drøm.

Slangudtryk i craps

Husker man en Nicholas Cage film som “Snake eyes” fra 1998, tager den også sin titel fra det famøse craps spil. Udfaldet af to ettere, der kan siges at udgøre et sæt øjne, kalder man for snake eyes eller slange øjne, på dansk. Udtrykket er ret så catchy, lidt ligesom “lucky seven” men det der også er forbundet med snake eyes er den forrådende natur, som hører til slangen i symbolsk forstand. De fleste craps spil opererer med, at udfaldet “2” altså to ettere, er et taber kast. Samtidig er 2 det laveste udfald en kaster kan ramme. På denne måde har man i tidens løb fortolket spillet og lykkens tilsmilen af kasteren, og når kasteren så rammer “2,” ja så kan man sige at terningerne har “forrådt” ham og i den forstand er ligesom slanger. Andre kalder det samme udfald for et “dog throw” altså et hundekast, de forskellige slangudtryk varierer alt efter område og etnicitet. Modsat det uheldige kast der udgøres af to ettere har vi to seksere, et af de sværeste kast at slå med en sandsynlighed på under 3%. To seksere har også forskellige udtryk tilknyttet sig, det mest populære er nok “box cars” der også er udtykket for en gammeldags togvogn med to gange tre hjul under sig. Det samme udfald kaldes også for “midnight” fordi to seksere tilsammen giver 12, og når man oversættere dette til klokkeslæt bliver det til “midnat.” Det allerførste kast i en runde hedder roll-out og vinderslaget i enten 7 eller 11. Heraf navnet “lucky seven” eller heldige syv. Den sidste af de nævneværdige meldinger en kaster kan melde ud hedder “yo-leven” som også forkortes til “yo.” Ret så mundret ikke sandt? Men det er ikke for at være smart eller hilse på nogen at man bruger udtrykket yo, yo-leven udtrykket er simpelthen opstået udfra best practice, fordi der tilsyneladende har været for mange hændelser, hvor eleven er blevet overhørt som seven, som er en helt anden melding, men ikke desto mindre en melding der rimer. Og man må huske på at craps tit blev spillet i overfyldte spillebuler, hvor der har været meget hujen og hajen. Måske der er rullet et par hoveder i sin tid på bekostning af de to meldingers rimende oprindelse. Så en femmer + en sekser hedder nu “yo-leven.”

Hvad adskilder craps fra andre pengespil?

Craps er et spil der i høj grad drejer sig om held. Der er ingen mulighed for at regne ud, hvad det næste udfald bliver og derfor er det heller ikke et spil, man som sådan kan være god til, vil de fleste nok påstå. Til gengæld kan det betale sig at vide noget om sandsynligheder. I craps spilles der med to ganske almindelige terninger, som vi allesammen kender dem: sekssidede terninger med 1-6 øjne. Når de to terninger rulles er udfaldet altid et sted imellem 2-12 eftersom der aldrig kan være mindre end to øjne og aldrig mere end 12 for nu lige at skære det helt ud i pap. Det mest sandsynlige udfald er 7, hvilket er den mest basale viden man bør have med sig, når man indgår i et craps spil.

Et super enkelt spil

Craps må være det mest enkle spil der er på casinomarkedet. Der skal ikke noget hjul til eller 52 spillekort, blot to terninger som enhver kan have i liggende i bukselommen. Spillet kan således være klart på meget kort tid og der skal ikke blandes kort eller nulstilles eller lignende. Dette er klart en force for craps og har nok bevirket at spillet er blevet så populært blandt mange – For eksempel blandt arbejderklassen, hvor man må forestille sig at enhver kort pause hurtigt kan blive omdannet til et spil craps, fordi det er så hurtigt at sætte op og reglerne forholdsvist simple og fordi en runde kan spilles på under fem minutter. I en runde er der en række vinderslag, som giver kasteren point og så er der taberslagene, også kaldet craps. Disse er terningudfaldene 2,3 eller 12. Udfaldet 7 afslutter kasterens tur og så går turen videre til den næste. De som ikke kaster terningerne kan godt være med alligevel. Dette ved at spille på om kasteren laver point i sin runde (passerer linjen) eller om han ikke gør (passerer ikke linjen). Laver kasteren en syver eller yo-leven i første kast vinder han.

Hvor kan man spille craps?

Som den danske lovgivning ser ud i 2017 er der ingen craps at finde. Terningspil er ulovligt og har været det i mange år. Dog synes der at være håb forude, eftersom Danmark har valgt – efter pres fra EU – at liberalisere den danske spillelovgivning og tillade flere og flere spil på de danske casinoer. I den sammenhæng kan jeg nævne, at det fra januar 2018 bliver muligt at spille online bingo på mange danske casinoer og online casinoer, hvilket ellers har været et spil der har været forbeholdt Danske Spil, der igennem mange år har været eneste aktør med en spillicens. Således brydes mange monopoler i disse år, men desværre er sagen en anden for craps vedkommende. Med craps er der helt tale om et forbud, så ikke engang Danske Spil udbyder craps spil. Øv bøv. Lad dig nu ikke lokke ind på de sider der alligevel tilbyder dig craps spil. De vil enten have dig til at fare vild på deres side i håbet om at du fristes til at bruge penge på en af deres andre casino spil, eller også vil de forsøge at få dig til at spille deres craps spilleautomat. Den minder ikke det mindste om craps. Det er bare endnu en spilleautomat.

Hvorfor puster de på terningerne?

Sætter man sig med en god amerikansk film kan man nemt komme ud for scener hvor der spilles craps. Ofte ser man skuespillerne puste på terningerne inden de kaster eller slå korsets tegn foran brystet med terningerne hårdt knyttet i næven. At puste på terningerne er en måde at forsøge at opsøge heldet på, kasteren puster nogle gange selv på terningerne, nogle gange gør hans kæreste det i håb om at det vil kaste held over deres spil. Meget amerikansk ikke sandt? Ligeledes er det også meget amerikansk, med hele den religiøse kontekst taget i betragtning, at slå korsets tegn foran brystet og dermed påråbe guds hjælp til at ramme det ønskede udfald af øjne.

Forskellige strategier i craps

Der er forskellige strategier man kan slå sig an på i craps, men de har alle ydderst tvivlsomme virkninger. Det betyder ikke at det ikke kan føles godt at have en strategi, men kigger vi på sandsynligheden for udfaldene er resultatet det samme om man spiller efter en strategi eller ej. Det gode alternativ må være at sætte sig ordentligt ind i reglerne og enten forsøge sig med at spille på de mest sandsynlige udfald eller gamble ved at spille på de usandsynlige, såsom midnight og snake eyes.

Snyd i craps

I et spil hvor det handler om at forudsige udfaldet af et terningekast er det svært at snyde. Det er ikke ligesom med poker, hvor en udspekuleret dealer kan tage fra bunden af et deck eller gemme et kort i ærmet. I craps skal terningerne kastes over en hvis afstand, hvilket gør det helt umuligt at få terningerne til at lande på en bestemt måde. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre med mindre man kan telepatere. Eneste kendte måde at snyde med terningerne på er hvis en spiller selv medbringer terninger der er vægtede. En vægtet terning vil stort set altid lande på samme måde udfra tyngdekraftens love. På den måde kan man få vægtet en terning så den f.eks altid lander på 5. Har man så vægtet den anden terning til altid at lande på 3, ja så har man et terningsæt der næsten altid vil give udfaldet 8, som kasteren så selv kan spille på og dermed lave penge. En anden måde at snyde på er at placere sine penge på et væddemål efter at terninger er blevet kastet. Fænomenet kaldes “past posting” og kan koste et rap over nallerne eller bortvisning fra det pågældende spil.

Mange lokker med craps uden at have nogen

Efter at have set stiftet bekendtskab med craps spille søger mange ind på nettet for at finde et online casino der kan tilbyde craps spil. Og en enkelt søgning giver da også et helt uhørt antal hits fra danske sider, som lokker med craps. Problemet er bare, at der ikke findes et eneste online casino der rent faktisk kan tilbyde craps, fordi det er ulovligt. Den danske spillovgivning gør det ikke muligt at spille craps, hvilket skuffer og undrer rigtig mange danskere. Helt naturligt opstår der en række spørgsmål, når denne mangel først er konstateret: Hvor er det at craps adskiller sig fra de lovlige casino spil? Hvad er det ved craps der er så farligt at det skal forbydes? Hvorfor må det udbydes på de fysiske casinoer og ikke på online casinoer? Det er svært at gennemskue, hvordan spillovgivningen er skruet sammen og hvorfor, men som pengespiller kan man trøste sig med, at den danske lovgivning er blevet liberaliseret betragteligt i de seneste år, ikke mindst efter at EU har forlangt at Danmark retter deres lovgivning ind efter europæisk standard.

Konklusion på craps

Craps er et populært og underholdende spil der tiltaler dem der tror på, at man kan have heldet med sig. Humlen i craps er at forudsige udfaldet af terningkastet og har man først prøvet at sætte sig ned med et sæt terninger, går det hurtigt op for en, hvor svært dette er, og at det ikke er noget man som sådan kan blive god til. Det minder i og for sig meget om roulette spillet, der også beror på held. I modsætning til rouletten er det ikke casinoets ansatte der ruller kuglen afsted, i craps er det de spillende der kaster terningerne og i en hvis forstand bestemmer, hvem der skal vinde og hvem der skal tabe.

Der er nogle faldgruber på det danske online spilmarked og craps er en af dem. Hvis man søger efter craps, får man et kæmpe stort antal hits, men desværre findes der ikke et eneste dansk casino der udbyder craps, ganske enkelt fordi det ikke er tilladt i følge dansk spillelovgivning. Dette kan virke uforståeligt for mange, når nu spillet tillades i andre lande samt på de fysiske casinoer. Men sådan er det at være dansker nogle gange, der er konservative kræfter ved roret og vi får ikke altid lov til lige så meget som andre lande. Til gengæld har vi røde pølser og gratis uddannelse. Lidt endnu i hvert fald. Tag dig i agt for sider der annoncerer med “spil craps her.” Pt. er der ingen danske casinoer der har myndighedernes tilladelse til at udbyde craps, fordi spillet endnu er forbudt i Danmark. Det betyder imidlertid ikke at spillet er farligt og der er håb for at vi i Danmark med tiden kan få lov at spille craps eller crap games, som det også hedder, eftersom at vi via vores medlemskab af EU har forpligtiget os til at følge gældende EU lovgivning. Mange online casinoer benytter sig imidlertid af craps popularitet og lokker dig derfor ind på deres hjemmeside kun for at blive præsenteret for en craps spillemaskine. Altså en spilleautomat med terning tema. Ikke helt det samme vel? Craps er altså ikke tilgængeligt på dansk internet og hvis man gerne vil spille det, må man enten samle sine venner til en omgang craps eller tage en tur på de fysiske casinoer, hvor spillet udbydes.